Bliv grøntsagskunde 2023

Ugentlig Høst af grøntsager

På LilleHedegaard kommer du/I ud og høster jeres grøntsager direkte i grøntsagshaven. Vi er der og vil hjælpe til at sikre at I får en god oplevelse og nogle dejlige grøntsager med hjem. Vi kalder det “høst-selv-grøntsager”. Vi har valgt at prøve høst-selv af, for at give jer mulighed for selv eller fx sammen med jeres børn, at kunne opleve hvor maden kommer fra. Derfor forsøger vi på at gøre det så enkelt som muligt, og give dig en god oplevelse. Samtidig vil den ugentlige høst også ske på en så familie-egnet måde som muligt – testet af vores egne børn på 2 til 7 år. Vi har forskellige andre ting børnene også gerne må se til imens I er her, bl.a. vores høns.

Høsten af grøntsager sker hver uge om torsdagen mellem kl. 15:30 og 17:30.

Er du interesseret i at høre mere om sæson 2024? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Forskellige muligheder for sæson 2023

Abonnement

Principppet er at du betaler forud for perioden og kan høste friske grøntsager hver uge – i første sæson igennem 10 uger fra start-august (uge 31) til og med uge 40 i oktober. Tilmelder du dig midt i sæsonen, betaler du for de uger der er tilbage.

8 typer grøntsager ugentligt – “familie kassen”

Høsten vil indeholde ca. 8 forskellige grøntsager, hver uge.

Intro-tilbud : 200 kr pr uge (forventet normalpris 340 kr pr uge)

4 typer grøntsager ugentligt – “den mindre kasse”

Høsten vil indeholde ca. 4 forskellige grøntsager, hver uge.

Intro-tilbud : 130 kr pr uge (forventet normalpris 240 kr pr uge)


“Prøv det af”

Hvis du tænker du/I vil prøve det af en enkelt uge, så er muligheden der nu.

8 typer grøntsager – “familie kassen”

Høsten vil indeholde ca. 8 forskellige grøntsager

Første-sæson-tilbud : 220 kr pr gang

4 typer grøntsager ugentligt – “den mindre kasse”

Høsten vil indeholde ca. 4 forskellige grøntsager

Første-sæson-tilbud : 150 kr pr gang


Generel info om sæson 2023:

Vi kører med intro-priser for denne sæson, da det er første sæson og håber derfor på tålmodighed med os. Vi bestræber os på at der hver uge er henholdsvis 8 typer og 4 typer af grøntsager at få med hjem. Vi er nye i det at producere grøntsager og vil gøre alt hvad vi kan for at leve op til den tillid I viser os – samtidig ser vi 2023 som en, på alle måder, lærerig sæson. Giv os gerne feedback undervejs, så vi kan gøre det så godt som muligt.

I intro perioden er der som udgangspunkt plads til 20 abonnenter. Hvis pladserne er optaget, kommer du automatisk på venteliste og får også som de første nyt om den næste sæson, hvor vi håber på at kunne levere grøntsager til endnu flere.


Tilmeld dig

Skriv dig op til at blive grøntsagsabonnent:


    Se også hvad der ellers sker af Kommende aktiviteter på Lillehedegaard.

    Læs også mere Om LilleHedegaard.